Vi zoomer ind på store og små dilemmaer og udfordringer i arbejdslivet og har samlet et panel af kloge erhvervskvinder, som giver hver deres vinkel på spørgsmålene.
Arrangementsudvalget vil facilitere dialogen, og vende genkendelige dilemmaer i en form, som vi kender fra brevkassen Sara og Monopolet. Vi modtager meget gerne dilemmaer fra medlemmerne og lægger også selv hovedet i blød for at finde udfordrende dilemmaer fra vores eget arbejdsliv. Som i Sara og Monopolet anonymiseres alle spørgsmål.